April 9th 2016

10 Beauty Questions // Tag

PicMonkey Collage(3)


1. Hvilken dækkeevne fortrækker du i en foundation? Jeg har været “så heldig” at have tør til normal hud. Det vil sige, at jeg ikke får særlig mange urenheder. Det gør at jeg faktisk ikke har det største behov, for en foundation med fuld dækning. Det udnytter jeg til fulde, så jeg fortrækker at en foundation har en let til medium dækkeevne.

2. Favorit high end mærke? Jeg har en del – men det mærke som har en specielt plads i mit hjerte, er helt klart Tom Ford. Det er sjældent at Tom Ford skuffer og selvom Tom Ford ligger i den dyre ende, er hans produkter ofte det bedste som jeg nogensinde har prøvet. Ellers er jeg også ret vild med YSL, Rouge Bunny Rouge & Chanel.

3. Hvilket kosmetik mærke har du altid gerne ville prøve? Der er faktisk en helt del.. Kevyn Aucoin, Koh Gen Do, Natasha Denona, Dose Of Colors, Charlotte Tilbury, Nars & Makeup Forever. Jeg ved godt det er vildt mærkeligt, at jeg aldrig har prøvet Nars og Makeup Forever. Deres produkter har bare ikke været super iøjefaldende. Dog har jeg udset mig et par enkelte sager, jeg godt kunne tænke mig tager del af min kollektion.

4. Favorit Drugstore Brand? Der er slet ingen tvivl – det er helt klart NYX & Makeup Geek. Makeup Geek laver først og fremmest de bedste øjenskygger, der er at finde i den lave prisklasse. Yderligt så lytter de virkelig til deres kunder og er altid åbne for kritik, selvom der sjældent er en finger at sætte på deres arbejde. NYX er bare generelt fantastiske til alt de gør og så er de altid det første drugstore brand til at hoppe med på trenden. Sleek er også et rigtig lækkert brand og ellers kan jeg virkelig også godt lide Milani, som forresten forhandles i Danmark nu på NordicFeel.

5. Går du med falske øjenvipper? En gang i mellem skader det ikke, fordi det er fandeme flot. Men jeg synes det er rigtig vigtigt at finde selvtillid og indre ro, med det udseende man nu engang er født med. Går man først ind og bruger øjenvipper hver dag, vil det føles mærkeligt når man så ikke har dem på. Mange mennesker kan faktisk ikke gå nogen steder uden deres falske øjenvipper, fordi de skaber en så markant ændring. Det synes jeg personligt er rigtig ærgerligt, så det er derfor også noget jeg tager en smule afstand fra i hverdagen.


IMG_1373(1)


6. Hvad er dit mest elsket makeup produkt? Min Le Teint Touché Eclat foundation fra Yves Saint Laurent. Den er netop lige udgået og der er kommet en ny version, med en ny formular som jeg ikke bryder mig om. Jeg elskede den gamle formular, fordi den havde en let til medium dækkeevne og derfor så utrolig naturlig ud. Den nye formular har en medium til fuld dækkeevne og så indeholder den også mere alkohol, som ikke fungere særlig godt på min tørre hud. Det plejede at være min Holy Grail foundation, så jeg lever for at beskytter den gamle version som jeg ejer med alle mine kræfter. Alle mine ting fra Tom Ford og mine øjenskygger fra Makeup Geek, har også en meget speciel plads i mit hjerte.

7. Hvilket type produkt køber du mest af? Jeg elsker en god highlighter og falder derfor også for alle former for highlightere omkring mig. En base er også rigtig vigtig for mig og derfor har jeg også en tendens, til at købe en masse forskellige foundations. Men selvfølgelig så er det jeg køber allermest af øjenskygger. Jeg køber SÅ håbløst mange øjenskygger, at det faktisk er ret forfærdeligt.

8. Er der et mærke du slet ikke kan fordrage? Jeg vil ikke sige, der er et mærke, som jeg ikke kan fordrage. Jo, Makeup Revolution. Deres øjenskygger er gode, hvis man er nybegynder. Men bryder mig ikke om et mærke, der lever af at lave kopivare. Jeg er faktisk heller ikke særlig stor fan af M.A.C. Det er ikke selve mærket og deres produkter som irritere mig, fordi de har selvfølgelig en masse god produkter. Det er nærmere alt den anerkendelse de får. Det er meget yngre piger som er helt besatte af M.A.C og det har givet M.A.C massevis af cult følgere, som jeg simpelthen ikke forstår mig på. Jeg synes der er så mange lækre mærker, der også fortjener lidt af fangsten. Faktisk er der mange mærker, der er endnu bedre end M.A.C. Derfor synes jeg at de er en smule overvurderet.

9. Hvilket mærke har den bedste indpakning? Rouge Bunny Rouge fortjener en stor klapsalve, for deres fantastiske indpakning. De er nytænkende, de er personlige og deres produkter er så overdådige smukke. Men jeg synes blandt andet også at både Tom Ford, Yves Saint Laurent, Guerlain, Hourglass og Dior gør et helt fænomenalt job. Alle de mærker jeg har nævnt, de er selvfølgelig i den dyre ende. Jeg har en stor passion for luksuriøst makeup. Hvis jeg skulle nævne nogle billigere brands, så vil Sleek og Milani helt klart vinde.

10. Er der nogle mærker der fortjener mere opmærksomhed? Ja for der er virkelig mange fantastiske mærker derude, som ikke har fået den fortjente anderkendelse. Det er virkelig en hård branche. Jeg er specielt ret vild med Mii Cosmetics. Jeg har fornyligt testet en masse af deres produkter og de imponerer virkelig. Glo Minerals er også et god bud – og så vil jeg selvfølgelig ikke undlade Rouge Bunny Rouge, de er total geniale og unikke med alt de laver.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

2 comments

  1. Andrea

    Hej Lisa,
    Jeg tænkte på om du måske ville lave et indlæg om de yndlings makeup geek øjenskygger? Det ville være vildt fedt, specielt fordi de koster under 50 kr på beautybay.

    Hav god dag!

    Reply