March 23rd 2016

A TRANSFORMATION WITH STUHR

PicMonkey Collage(1)IMG_1315(1)


Lad os snakke lidt om hår! Det emne, jeg ved absolut intet omkring. Jeg har farvet mit hår, siden jeg var 12 år gammel. I kan sikkert også godt huske min intense regnbue fase. Det ville være mærkeligt, hvis det ikke lå i mine kort at det ville gå galt på et tidspunkt. Det tidspunkt blev så i Januar. Jeg var ved at gro min gamle hårfarve ud, blev utålmodige og gik ned og købte mig en god og gammeldags hjemmehårfarve og smaskede den i håret. Dårligt valg Lisa.. SÅ dårligt valg. Jeg vidste selvfølgelig godt at det var en risiko, selv at farve hår – specielt når det bliver lysnet, men you only live once var præcis hvad jeg tænkte. Så jeg endte op med at ligne et Brøndby flag. Det gør heller ikke meget bedre, at jeg er fra vestegnen – for folk troede helt sikkert at jeg gjorde det med vilje, for at støtte op om de gule og blå.

Så jeg valgte at tage kontakt til STUHR. En af de mest respekterede frisør saloner i Danmark. De var heldigvis klar på lidt af en udfordring. Så jeg dragede mod Charlottenlund sammen med to af mine gode venner, mest af alt fordi de skulle være mine fotografer for en dag, men underholdning skader aldrig. Det første jeg lagde mærke til da jeg trådte ind i STUHR, det var deres varme lys. Mit hjerte knuste derfor en lille smule, for jeg øjeblikkeligt vidste at jeg skulle havde bragt en flash med mig. Men når det så er sagt, så er varmt lys brugt til at berolige folk og er med til at skabe en tryg atmosfære. Så hvis man ikke går så meget op i instagram billeder med perfekt hvidt lys – så går det nok! Som jeg også har sagt, så er STUHR salons meget respekteret for deres professionalitet, præstationer og resultater. Derfor var jeg lidt skeptisk omkring hvordan stemningen ville være. Er det lidt ligesom at gå ind i en Chanel butik, hvor man bliver mødt med dømmende øjne eller bliver kunderne sat før deres image? Men jeg kunne være helt rolig, for STUHR er intet mindre end fantastiske. Frisørende danser rundt og synger med til de populære tunes, der svagt bliver spillet i radioen. Man kunne mærke at man var omringet af mennesker der var glade, passioneret – og elskede deres job.


IMG_1313(1)
PicMonkey Collage
IMG_1311(1)


Camilla var frisøren, som tog sig godt af mig. En af hendes kvaliteter som jeg absolut elskede var at hun forstod mig, ved første forklaring. Hun besvarede også alle mine dumme spørgsmål så professionelt og roligt, at jeg næsten ikke følte mig som en idiot når jeg snakkede. Det er vigtigt for mig at jeg er et sted hvor spørgsmål er tilladt – for jeg er forfærdelig god til at ville vide alt. Hun gav mig en intens hårfarvning og efterfølgende tonede hun enderne af mit, så der kom en pæn overgang. Jeg fik også mine bryn plukket og farvet så de blev lækre og brune med en kølig undertone. Jeg fik også den bedste hovedbundsmassage og derefter fik jeg klippet håret til min foretrukne skulderlængde. Da vi et par timer senere endelig blev færdige – så blev jeg simpelthen nød til at give Camilla, er stort kram. Jeg havde haft så forfærdelig dårlig selvtillid med mit gamle hår og skyldte hende alt min genfundene selvtillid.

STURH er en frisør som vælger kvalitet over kvantitet. Derfor, kan priserne også se ud til at være en smule høje end den normale frisør. Men jeg synes det er vigtigt at huske på, at STUHR har et velkendt omdømme, for en grund. De har nogle af de mest talentfulde frisører, der er til at finde i Danmark. Derudover så bruger de også fantastiske kvalitetsprodukter, som bidrager ekstra til hele oplevelsen. Prisen på det som jeg fik lavet, ville ligge på omkring 2500 kr. De har også et unikt koncept, hvor de giver folk muligheden for at komme ind og få en gratis omgang hår rådgivning. Det vil give jer en bedre idé, om hvilken tilstand jeres hår er i og om STUHR faktisk er i stand til at opfylde jeres længe ønskede hår drømme. De har 8 saloner, som er lokaliseret i københavn, Frederiksberg, Hellerup, Charlottenlund, Lyngby & Hørsholm – og i kan tage, et kig forbi deres hjemmeside, ved at klikke her.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>