August 1st 2018

Det, der med minimalisme.

IMG_1104


Jeg tror der er rigtig mange, der er skræmt væk af den minimalistiske livsstil. Men at være minimalistisk indebærer ikke altid, at man kun har 10 stykker tøj, eller et clean & white home. En minimalist er i mine øjne, en person som har anerkendt, at grunden til at vi konstant spendere penge på unødvendigheder som føles som nødvendigheder, er reklamernes hjernevask og derefter har personen valgt at være forbruger med omtanke. “Du har BARE BRUG for den her”, “Du kan IKKE leve uden”,  “Den vil gøre LIVET NEMMERE” siger alle og intet af det er sandt.

“There are two ways to be rich: One is by acquiring much, and the other is by desiring little.”

Det er så normaliseret at bruge flere penge på tøj, selvom man egentlig intet mangler og jeg er sikker på i kender det der med, at man går ud og shopper efter jeans, men kommer hjem med 5 andre ting og det værste er, ingen jeans. Nogle af de ting man har købt, hænger sikkert stadig i skabet med mærker i og lad os være ærlige, hvor meget går man egentlig med de 30 forskellige bluser? Og hvad er egentlig grunden til at vi bruger så mange penge, på materielle unødvendigheder? Jeg tror at mange mennesker, har en opfattelse om, at det gør en lykkelig. Ja, jeg har 10 læbestifter derhjemme som ikke nær er brugt op, men jeg fortjente den nye læbestift og den gør mig glad. Men det er jo videnskabeligt bevist, at det faktisk ikke gør dig glad. Det bringer et kortvarigt rush, et lille adrenalin kick og så er lykken ovre.

“The consumption society has made us feel that happiness lies in having things, and has failed to teach us the happiness of not having things.”

Det perfekte ekstreme og personlige eksempel som jeg kan give, det er da jeg købte min Chanel taske, som jeg havde ønsket mig i flere år. Jeg kom ud af butikken og strålede, mere end jeg nogensinde har gjort før over noget materielt. Men der gik ikke lang tid, før jeg stoppede med at stråle, for nu havde jeg jo den. Var den så vigtig? Gjorde den mig virkelig lykkelig? Og svaret er, at det gjorde den jo egentlig ikke. Det skal ikke tages som, at jeg fortryder mit køb, for det gør jeg bestemt ikke. Det er bare for at elimenere illusionen om, at materialisme er lig med lykke. I kan måske prøve at kigge tilbage, på nogle af jeres egne personlige store køb og reflektere. Men når det er sagt, så er der er mange forskellige grunde til at folk shopper – man er ude med vennerne, stemningen er der. Man keder sig. Man er ked af det. Man er glad. Men når man køber spontant, så glemmer man hvad man reelt set havde brug for og om man overhovedet havde brug for noget?

“You say, ‘If I had a little more, I should be very satisfied.’ You make a mistake. If you are not content with what you have, you would not be satisfied if it were doubled.”

Jeg skriver som om, jeg har været minimalist i flere år. Som om jeg er bedrevidende, end alle jer andre. Men det er ikke ment sådan. Jeg har netop først indset, at jeg har været en smule blind for sandheden. Så derfor har jeg sat mig selv en udfordring – jeg må ikke shoppe i 3 måneder. Det eneste som jeg må købe, det er nødvendigheder. Der prioriterer vi alle også forskelligt, hvilket blandt andet er derfor der er forskellige former for minimalisme. Eksempelvis, så er min hudpleje rutine essentiel, så hvis jeg løber tør for mit vidunder produkt, så må jeg altså gerne gå ud og købe det. Det samme gælder, hvis et vigtigt par jeans går i stykker. På den måde, kan jeg analysere mine egne købsvaner og jeg finder ud af, hvad jeg dybt nede i hjertet faktisk har brug for. Jeg sparer også penge, kan endda spare op og samtidig kan jeg få en forståelse for hvad jeg rent faktisk gerne vil have. Jeg ved jeg gerne vil have et lækkert sæt blazer & trousers, jeg ved at jeg gerne vil have nogle fede højtaler. Jeg behøver ikke købe det hele på en gang, jeg venter til jeg finder det helt rigtige.

 “Too many people spend money they haven’t earned, to buy things they don’t want, to impress people they don’t like.”

For at kick start hele den her minimalistiske livsstil, så er det ikke nok med at man stopper med at købe ting. Man bliver også nød til, at rydde ud i alt det man har og det er okay, at tage det helt stille og roligt. Jeg er så småt i gang, jeg har allerede en god følelse i maven og kan mærke, at hverdagen bliver lettere og lettere. Jeg ville egentlig ikke så meget andet med det her indlæg, end at dele nogle tanker, sætte nogle tanker i gang hos jer og forhåbentlig også inspirere jer, til at join mig i min 3 months without shopping. Der er nogle TED talks som har hjulpet mig meget, med at blive inspireret og motiveret. Link HER og HER. Ses på den anden side!

PS, den bluse på billedet? Den er sendt til genbrug, for jeg har haft den i et halvt år og kun brugt den to gange. Læbestiften ligger altså stadig i skuffen og den kommer ikke til at gå nogle vegne lige foreløbigt.

Leave a Reply to lisakastleen Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

2 comments

  1. Malene

    Super godt indlæg! Jeg har for nyligt set dokumentaren The true cost og det har virkelig også fået mig på andre tanker. Det er vildt at tænke, at vi med vores materialisme og trang til nyt tøj er ved at ødelægge både jorden og at mennesker har i ulande har helt forfærdelige kår på grund af, at alt skal være så billigt som det er i fx H&M. Jeg har også lavet en challenge til mig selv, nemlig at jeg ikke må købe tøj indtil d. 2. januar. Kun undertøj har jeg tilladt mig selv, hvis jeg føler for at overraske min kæreste. Held og lykke med dine 3 måneder uden shopping :D

    Reply
    1. lisakastleen Post author

      Den dokumentar skal jeg lige have set! Og ja, det er fuldstændig forfærdeligt. Har også kigget på mere conscious fashion på det seneste, så man i det mindste kan købe når man endelig skal med en bedre samvittighed! Og hvor er din challenge nice, du må holde mig opdateret med hvor godt det går. Kan være det skal være min næste challenge! Held og lykke x

      Reply