July 31st 2016

MANNY MUA X MAKEUP GEEK

IMG_6176(1)

Makeup Geek, HERE $45 // Beauty Bay, HERE $91


Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg er tryllebundet af Makeup Geek og deres fantastiske kvalitet. Derfor var jeg også helt besat, da de udgav den smukkeste og mest gennemførte limited edition palette i samarbejde med Manny MUA fra Youtube. Jeg fik desværre ikke fat i paletten da den først blev lanceret, for det var alt for kaotisk og efter den blev udsolgt på rekord tid, troede jeg egentlig at løbet var kørt. Men et par måneder efter lanceringen, klikkede jeg tilfældigvis ind på Makeup Geek og så at den var i stock. Mit kort blev fundet frem hurtigere end lynet selv og jeg fik endelig bestilt denne darling hjem. Så nu skal vi selvfølgelig snakke lidt om paletten og om den er alt dens hype værd.

Paletten er lavet i solid pap hvilket egentlig er ret skuffende, med omtanke på prisen. Heldigvis har den et stort og dejligt spejl, som er i utrolig høj kvalitet og det skubber helt klart indpakningen lidt op. Tre ud af de ni øjenskygger er allerede en del af Makeup Geek’s permanente kollektion (Beaches & Cream, Cosmopolitan, Frappe) og Insomnia kan købes som en loose pigment. De sidste 5 af øjenskyggerne er custom made af Manny og derfor eksklusive til den her palette. Der er 5 mattes og 2 shimmers i Makeup Geek’s regulære formular (Artemis, Beaches & Cream, Cosmopolitan, Sora, Frappe, Mars, Aphrodite: $6) og de sidste 2 øjenskygger har en foiled formular (Luna, Insomnia: $10). Det betyder at paletten’s fulde værdi ligger på $62.00. Inde på MG’s hjemmeside koster den $45, men på Beautybay ligger prisen på $91, så for os danskere er det nok nærmere et collectors item eller købt specifikt for de smukke eksklusive farver, for der er altså ingen penge at spare. Jeg ved dog at jeg vil komme til at bruge den her palette til uendelighed, så derfor er min samvittighed forholdsvis ren.


IMG_5881(1)(1)


Farverne i den her palette er nok hvad jeg vil kalde for den perfekte sammensætning, for du kan dybt seriøst lave så mange forskellige looks, både til hverdag eller hvis du mangler lidt glamour i livet. Ikke nok med det, så vil farverne gøre sig godt på alle slags hudtoner. Kvaliteten af øjenskyggerne er okay, nogle af skyggerne er bedre end andre, men de burde alle sammen være TOP DOLLAR når man tænker på prisen. Mars som er den mørke cherry red farve og stjernen i den her palette, er nok den der er mest skuffende, da dens pigment er forholdsvis svag. Den kan dog bygges op til en intens farve, men det kræver tålmodighed og masser af blending.

Selvom at kvaliteten af Mars er en smule skuffende, er det stadigvæk en af mine favorit farver sammen med Insomnia og Luna. Beaches & Cream gør sig også godt i den her palette, fordi det er den perfekte crease farve og Aphrodite som er den lækreste mørke brune farve med en plum undertone er også en stjerne i den her palette, da den er formidabel til at give et hvert øjenskygge look noget dybde. Så min overordnet konklusion er at hvis du som jeg selv, er tiltrukket af de her farver, så er der ingen grund til at holde sig tilbage. Den vil være en smuk tilføjelse, i enhver makeup kollektion.

__________________

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>