Søndags Angst

Lige nu ligger jeg i morgenkåbe, med en ansigtsmaske på i min store dejlige seng, mens solen sender kys gennem vinduet. Jeg har svært ved, at finde helt ud af, hvordan jeg skal starte det her indlæg. Et indlæg, som søndagsangsten. Det har nok noget at gøre med, at Sociale Medier er et glansbillede og et endnu mere redigeret univers, end dengang jeg først begyndte - og det er også helt okay. For jeg elskede, at samle på glansbilleder, da jeg var yngre. Vi elsker alle at fordybe os i en verden, som måske ikke altid er ægte, men som kan tage os væk for en stund, fra dagligdagens sande realitet og det ikke altid sjove ansvar. Men på baggrund af glansbilledet der så fint er blevet opbygget, den forventning og standard der er blevet sat op for influencers, så ved jeg ikke om det her indlæg er passende. Om det faktisk fanger nogens interesse, om I læsere virkelig har lyst til at vide hvad der forgår, helt dybest inde, om I gerne ville lære mig bedre at kende eller om I egentlig hovedsageligt er her, for selv at flygte fra jeres egen søndags angst. Personligt har jeg egentlig aldrig haft lyst til, at skulle male et glansbillede. Det var aldrig min intention at skabe en falsk realitet, da jeg startede min blog. Jeg har altid gerne ville gerne vise at jeg også er et individ med gode og dårlige dage, en person som helt og aldeles er lige så menneskelig som dig, der læser med. Jeg vil gerne dele historien, som ligger bag glansbillederne. Jeg kunne havde lavet et indlæg, om hvor behagelig min lækre karmameju morgenkåbe er, hvor afslappende min ansigtsmaske gør mig, hvor meget den stimulerer mit sind og hvor dejligt det er, at solen skinner. Og så dejlige som alle de ting er, er realiteten bare at i dag, er en dag med søndags angst.

Hvis I har fulgt med i lang tid, så ved I også at depressionen altid har været min største fjende. Jeg har altid været åben omkring, hvad jeg har gennemgået og min åbenhed har altid fulgt med råd, som forhåbentlig har kunne hjælpe andre i samme eller en ligende situation. Men siden mor fik konstateret kræft, har angst også spillet en stor rolle, hvis ikke måske en større rolle end depressionen. Jeg siger en større rolle, fordi jeg stadigvæk ikke har lært, hvordan jeg kontrollerer angsten, som jeg har lært med depressionen. Lige nu, er det angsten der kontrollerer mig. Jeg kan huske da jeg var yngre og nogle af mine bekendte, snakkede om deres oplevelse med angst. Jeg var ignorant, uforstående og selvom jeg prøvede mit bedste på at være lyttende og imødekommende overfor deres problematikker, kunne jeg aldrig helt forstå hvad de gennemgik. Det er svært at være indlevende i noget, man ikke selv har mærket på sin egen krop. Men jeg kan dog huske at jeg forstod alvoren i det, og at jeg fandt det utrolig trist. Jeg var endda, ironisk nok - taknemmelig for, at jeg ikke selv havde stået ansigt til ansigt med angsten.

Jeg vil gerne være helt transparent med Jer - jeg fik mit første rigtige angstanfald, da jeg havde røget hash. Det var ikke fordi, at det var første gang jeg røg. Men det var første gang, efter en traumatiserende nyhed og jeg kunne slet ikke forstå, hvorfor min krop pludselig reagerede så voldsomt og negativt på noget, der ellers dengang var en positiv oplevelse. Jeg kunne ikke trække vejret eller være i nærheden af mine venner, jeg måtte bare hjem og rejste mig og gik, uden at sige farvel. Siden da, kan jeg stadigvæk ikke finde ro i mit åndedræt og det er alligevel 4 år siden nu. Efterfølgende kom der en del voldsomme hændelser, jeg fik et voldsomt angstanfald i et tog, det var første gang jeg følte mig klaustrofobisk. Lidt senere, fik jeg et angstanfald, da jeg var til koncert, og så endda med et af mine yndlingsbands. Jeg måtte løbe ud fra koncerten, ud i den friske luft, så jeg kunne trække vejret ordentligt og så sad jeg bare og græd. Til sidst græd jeg ikke over angsten, men mere over, at jeg sad udenfor når det nu var meningen at jeg skulle stå indenfor og have the time of my life. Jeg har altid gået til koncerter og jeg har været i nogle ret intense mængder af mennesker og aldrig reageret på det før og pludselig følte jeg, at jeg ikke længere kunne genkende mig selv.

A0113E51-E154-4D31-BFEA-8AB2F205A5BC.jpg

Efter mor gik bort, har jeg ikke haft voldsomme angstanfald i sociale sammenhæng. Men jeg lever med en frygt så stærk, som jeg konstant er bevist om og som sidder i min mave, fra når jeg står op til når jeg går i seng. Jeg er hele tiden bange og jeg kan ikke sætte en finger på hvor følelsen stammer fra. Jeg kan slet ikke finde hoved og hale, i mit eget følelsesregister og min egen identitet. Jeg er bange for, at alt hvad jeg siger er forkert og alt hvad jeg gør, er forkert. Jeg overtænker alle situationer, overanalyserer alle ord, og hvordan de måske kunne være blevet misfortolket. Jeg er bange for at jeg ikke kommer til at udrette noget i mit liv, bange for at jeg forbliver ingenting. Og den ene frygt modsiger den anden, for jeg er samtidig blevet så tryghedsnarkoman, at jeg heller ikke tør prøve at kaste mig selv ud i noget. Jeg tør ikke udforske hvem jeg er og hvad jeg kan blive. Det der ordsprog som lyder noget lignende af: The More You Fear Something, The More You Should Do It - er lettere sagt end gjort, fuck det er altså svært. Men jeg er simpelthen så træt af, at lade frygten have kontrollen. Jeg er så pisse irriteret over, at jeg ikke længere er den person, der bare hopper ud i det og ikke er bange for, at falde fladt på jorden. Der var engang hvor jeg forstod, at hvis man gerne ville noget, så blev man nød til at hoppe. Jeg forstod at det var okay at falde, og at hvis man prøvede nok gange, ville man til sidst flyve. Jeg praktiserede det, jeg fejlede ofte men jeg endte altid i sidste ende, med at sejre. Måske var jeg bare ung og dum og en uvidende teenager som var forkælet nok, til at få som jeg ville have det. Men måske, havde jeg også fat i noget.

Jeg er begyndt at være små irriteret, på den person jeg så småt er ved at blive. Jeg bryder mig ikke rigtig om hende og hendes mentalitet. Så derfor er jeg faktisk gået igang med at tage kontrollen tilbage - eller det håber jeg da, at det er ved at ske. Man kan sige, det er et eksperiment. Jeg lærte med depressionen, at det tager tid at finde de rigtige værktøjer og det tager tid, at lære sig selv og sin depression godt nok at kende, til at kunne komme depressionen i forkøbet. Jeg tror på, at det lidt er den samme process med angsten, hvert fald for mit vedkomne og det jeg i virkeligheden skal gøre, er at finde mod til at udfordre mig selv nok til at jeg ved, hvad der i sidste ende hjælper mig bedst. Nu har jeg hvert fald påbegyndt den process, ved at kaste mig selv ud i, at skulle prøve Yoga. Jeg har samtidig også fået en del af mine venner, til at starte med mig. Det perfekte scenario, ville jo være at jeg gjorde det alene. Men jeg kender mig selv godt nok til at vide, at lige meget hvor meget jeg ønskede det, var jeg ikke kommet afsted. Jeg er stadigvæk fyldt op med angst i kroppen, selvom jeg har en ven på hver side. Men de er virkelig et vigtigt redskab for min udviklingsprocess, og de gør det bare lidt lettere for mig at få jordforbindelse, når frygten begynder at tage overhånd. Lige nu er det vigtigste for mig at lære på ny, at jeg ikke dør, af at kaste mig ud i noget nyt og uforudsigeligt.

Bulletproof Face Mask favourites!

Produkt markeret med * er sendt om gave.

Produkt markeret med * er sendt om gave.

Ansigtsmasker er nok min absolut favorit ting, når det gælder hudpleje. Og jeg er ikke den eneste der synes det, for i år 2017 var “masks” det mest google søgte indenfor hudpleje kategorien. Jeg er så vild med, at ansigtsmasker er blevet trendy og hip, for jeg elsker hele ritualet, som det indebærer. Der er ikke noget bedre end at komme hjem efter en lang dag på arbejdet, fjerne makeuppen (yaaas gawd!), få den rigtige maske på og så bare flade ned i sofaen i 20 minutter, i total stilhed med en god bog. Udover det også giver ro i sindet for mig og en pæn hud - så er det også bare lidt sjovere at lege med, end alt andet i hudpleje. Fordi jeg elsker ansigtsmasker så meget og endelig har fundet dem, jeg ikke kan leve uden, så tænkte jeg at det var til sin ret at jeg delte mine 3 skudsikre masker, that is always coming through for a girl in need.

Aesop Blue Chamomile Facial Hydrating Masque, 340,-
Den kommer i en utrolig smuk flakon (som alt fra Aesop) med en pumpe, som er et stort plus i bogen for mig. Som den dovne sjæl jeg er, elsker jeg alle de små kneb til at gøre hverdagen mere overskuelig. Den dufter stærkt af lavendel, noget som jeg personligt er fan af, fordi det virkelig beroliger mit sind og stimulerer mine sanser. Men hvis man ikke er til stærke botaniske dufte, vil man muligvis finde det irriterende. Det er en maske som er markedsføres til en tør hudtype - men for mig er slet ikke fugtgivende nok til en tør hudtype, i den danske vinterperiode. Derfor bruger jeg den personligt selv om sommeren, grundet dens lette gel konsistens som både virker beroligende og afkølende på huden. Den er specielt genial, hvis man har brugt dagen ude i solen. Den efterlader overfladen af huden blød, med en let glød og kan også bruges hvis man har en sensitiv hudtype. Det er helt klart en ansigtsmaske, hvor man skal bruge den regelmæssigt for det bedste resultat. Så det kræver man som menneske, er konsistent med sin hudpleje rutine. En bonus fact at vide om masken er, at det faktisk har taget Aesop over 25 år at udvikle og fuldende formularen, I love dedication!

kaka.jpg

*Amazing Space Beauty Sleep Mask, 380,-
Jeg har en tendens til at være doven, når det gælder hudpleje. Jeg ved udenmærket godt, at det ikke er stedet at være doven, men jeg har mine øjeblikke. Når jeg ikke har fået givet min hudpleje den ekstra kærlighed, i løbet af ugen, så er Amazing Space’s Beauty Sleep Mask min redningsmand. Når min hud er trist og grå og makeuppen ikke lægger sig, som den skal - klasker jeg den her bad boy på inden sengetid og vågner op med den fineste, glødende, gennemfugtet og bløde hud. It’s magic, baby og passer præcis på navnet, det ligner man har fået den dejligste skønhedssøvn. Ligesom med Aesop’s maske, indeholder den en duft af lavendel og også ylang og grape, så det er den mest afslappende følelse man får i kroppen, lige inden sengetid. I ved nok også godt, at Amazing Space er en af mine nyeste besættelser. Jeg er helt forelsket, i deres holistiske univers og jeg elsker idéen om, at man tager spa-følelsen med hjem, i sine egne omgivelser. Jeg elsker generelt også at støtte vores lokale danske mærker, for vi gør det fandeme godt her i Danmark.

Giorgio Armani Crema Nera Extrema Terra Pantelleria, 840,-
Jeg har mine klassiske fugtboostende masker fra Amazing Space og Aesop, men fugt er ikke altid nok og der kommer Armani’s Terra Pantelleria i spil. Det er en eksfolierende ler maske, som også går ind og dybderenser. Jeg får aldrig rigtig urenheder, men jeg får ret ofte talgknopper, rødme og irritation. Specielt fordi jeg ofte tester forskellige produkter, og min hud er på den sensitive og tørre side. Det er min huds måde at sige, at jeg lige skal stoppe og tage en pause. Så når min hud reagerer på den måde, fjerner Terra Pantelleria altid alle tegn på talknopper og irritation. Den udjævner min hud, helt til perfektion. Jeg kan specielt godt lide at bruge den, dagen før jeg skal lægge en fuld makeup til specielle anledninger, fordi resultatet altid bliver meget mere forfinet. Den kan bruges af alle hudtyper, er specielt god hvis man har tendens til urenheder og så efterlader masken huden blød og fornyet. Den er mit quick fix solution og skuffer aldrig!

My Armani To Go Cushion Foundation

Armani To Go Cushion Foundation.   Pris: 525,- Refill: 365,-

Armani To Go Cushion Foundation. Pris: 525,- Refill: 365,-

Cushion foundations overtog vesten et par år tilbage, med Lancôme som front runner. Giorgio Armani er efterfølgende også kommet med sit bud, på en Cushion Foundation og den er gået hen og blevet en nødvendighed i min taske. Armani Beauty er uden tvivl det mærke, som er de absolut bedste, når det gælder foundation og base produkter. Hvilket også bare betyder at man som kunde og super-fan, altid har ens forventninger skruet højt op. Når man har sat en høj standard, skal standarden opholdes og hvis der er noget Mr. Armani kan, så er det at opretholde en standard. Alt hvad han lancerer, det er altid gennemført, til den mindste detalje og en fryd for øjet. De smukke filosofier, omkring alt hvad han skaber, er altid inspirerende og bidrager til en elegant oplevelse, når man indrager Armani i sine hverdagsrutiner.

C45B0A89-4BF3-4FFE-949B-6D980625BE3E.jpg
The Armani secret to stay perfect on the go. More than a Cushion compact, a must have accessory for face to be beautifully perfect anytime and anywhere.
— Linda Cantello, Creative Director

Giorgio Armani finder generelt, meget af sin inspiration fra kvinder og specielt deres ubesværet elegance. Måden en kvinde kan bære sig selv på og overtage et lokale, med en simpel skønhed. Så da Armani skulle skabe en Cushion foundation, skabte han den selvfølgelig også ud fra idéen om en specifik type kvinde og det var vigtigt for ham, at teknologi, design og funktionalitet mødtes og udgjorde det perfekte produkt, til den travle kvinde som altid er on-the-go. Den skulle være sleek, let at have med og lækker i designet, for intet andet ville være godt nok. Udseendet med deres ikoniske røde farve, som den øjenfangende detalje, er intet mindre end sexet og luksuriøs - og så er formen på designet faktisk inspireret af Mr. Armani’s ikoniske couture håndtasker. Teksturen skulle være silkeblød og teknologien skulle være effektiv og plejende, let at opbygge og lægge lag på lag, men med den helt rigtige “no makeup” sensation.

Og som altid, så lever den op til deres ord. Jeg bruger altid min To Go Cushion i løbet af dagen, til at touch up med. Både når jeg er på arbejde, eller når jeg har en speciel anledning. Lige meget hvor meget jeg bygger op, sætter den sig aldrig kaget eller fremhæver min huds tekstur. Jeg kan endda også lægge lag på lag i løbet af dagen, oven på en puder. Den dækker nok til, at min hud er udjævnet og ingen rødme titter frem, men uden at det ligner jeg har makeup på. Den giver huden en naturlig glans, et finish som hverken kan beskrives som matte, satin eller dewy - men i sandheden nok bare skin like. Eller som Armani ville sige, så giver den en silkeglød. Jeg bliver ofte komplimenteret på min hud og at den er så fin, men faktisk skyldes det Armani’s foundations. Det er let at have et smuk base der stadigvæk ligner hud, når man har de rigtige produkter. Den er også en cushion, som faktisk er egnet til næsten alle hudtyper, fra tør, normal til kombineret. Deres To Go Cushion er også genial, fordi det er en essens-i-foundation-formel som på normal dansk betyder, at den også indeholder plejende ingredienser, som typisk er set i essenser - som Hyaluronsyre, en af min yndlings ingredienser, der fungerer som en fugtbinder og Glycerin som er en fantastisk ven, til at behandle tør, rå og irriteret hud. Det her lyder corny, men jeg bliver nød til at sige det - it’s a product, with a purpose!

Beauty Discoveries of April

Produkt markeret med * er sendt om gave.

Produkt markeret med * er sendt om gave.

Jeg havde egentlig lovet mig selv, at jeg ikke skulle købe en overdrevet mængde af skønhedsprodukter i år 2019. Derfor er April virkelig ikke, et af mine mest stolte måneder. Men når det er sagt, så har jeg virkelig fået opdaget nogle faste favorit produkter. Det er egentlig ironisk at jeg laver det her indlæg, for jeg har altid hadet idéen om “månedlige favoritter”. Hvor ofte har et normalt menneske, 10 nye favoritter om måneden? Jeg har altid fået fornemmelsen af, at det i mange tilfælde var påtvunget. Det er det sikkert også, derfor skal I ikke forvente en decideret månedlig favorit indlæg fra mig. Jeg er vanedyr, jeg holder mig oftest til det jeg kender bedst. Men i April måned, der har jeg virkelig fundet nogle perler, som jeg er utrolig glad for at have introduceret til min kollektion.

YSL neglelak: Watch Me Nude. Pris: 195,-
Jeg elsker Yves Saint Laurent’s bud på neglelakker, det er nok en af mine absolut yndlings formularer. Den her måned, er jeg blevet genforenet med sidste års favorit farve. Watch Me Nude, gør det åbenbart for mig. Det er en mere nedtonet sommer udgave, af en koral farve, med en tilpas mængde nude vibes. Den er unik, men ikke alt for iøjnefaldende. Det er en genial minimalistisk måde, at bære farve på. Et quick shoutout til deres quick dry top coat, som også ses på billedet. Når man er doven og slet ikke gider bruge tid på at lakere neglene, er den genial til at gøre det til en hurtig process.
*Amazing Space Oil Infusion: Apricot. Pris: 450,-
Jeg har i lang tid været på jagt efter, den helt perfekte ansigtsolie. Jeg har sensitiv og irriteret hud og alle de olier jeg har formået at falde for, har efterladt min hud ked af det. Amazing Space’s olie, er den første i rigtig lang tid, der ikke forsager en reaktion. Den er lavet med ekstrakt fra aprikos kerner og regnskovsplanter. Den siges at lindre sensitiv hud, hvilket jeg virkelig synes den har. Min hud er langt mindre irriteret, jeg har ikke længere problemer med tekstur og huden er blevet meget mere jævn. Udover det, så er Amazing Space nok også et favorit mærke for April måned. Jeg har været så heldig at fået lov til at udforske deres univers og I skal glæde jer alle til de fremtidige indlæg.
Charlotte Tilbury Luxury Palette: Pillow Talk. Pris: 430,-
Det her var en af de ting, hvor jeg overhovedet ikke havde brug for den. Men lige siden Pillow Talk blev lanceret, hvor det i første omgang var Limited Edition, har jeg bare længdes efter den. Selvom ingen andre Charlotte Tilbury paletter, nogensinde før har fanget min opmærksomhed. CB’s øjenskygge formular, er ikke særlig revolutionerende. Den er “bare” udemærket. Men farverne derimod, er utrolig skønne og forfinet. Det er rigtig prinsesse farver, som bare er den perfekte partner in crime til forår og sommertiderne. Den er også bare så let at gribe ud efter, når man gerne vil ligne man har prøvet, når man faktisk slet ikke har.
By Kilian: Good Girl Gone Bad Travel Refill 30ml. Pris: 1100,-
Ikke at jeg mangler parfume, jeg tror jeg har nok til at vare en livstid, men Good Girl Gone Bad var bare for lækker til at modstå. En sand floral duft, med min yndlings tuberose. Sensuel, flirtende - ikke helt en bad girl, men hun fanger hele lokalet med sin mystiske elegance. Det er min første By Kilian duft, men bestemt ikke min sidste. Back To Black, er nu også sat på ønskelisten. Kilian’s duftunivers er nytænkende, interessant og flakonerne er en fryd for øjet. Det forhandles lige nu kun i Illum, hvis man vil fysisk ind og opleve duftuniverset.

Danish Beauty Award 2019

Så blev det endelig tid til, at vi skulle feste i skønhedens navn! Det er min absolut yndlingstid på året. Det er ikke noget bedre, end at tilbringe en hel aftnen, med Danmark’s største beauty nørder. Der er fantastisk mad og dejlig vin, endnu bedre underholdning og vigtigst alt, den dejligste cocktail af skønne mennesker. Hele pointen med Danish Beauty Award, er heller ikke så tosset endda. Det handler jo om at hylde de mennesker og mærker i skønhedsbranchen, der gør det ekstra godt. Så i anledningen af en fabelagtig aften, med en helt masse fabelagtige vindere, vil jeg i det her indlæg dele mine personlige favorit vindere med Jer alle.

ÅRETS KROPSPLEJEPRODUKT - POPULÆR

Aften startede allerede ud i god stil, da pudderdåserne hev prisen hjem i kategorien “Årets Kropsplejeprodukt - Populær” med deres Alt i en fodcreme. De var oppe imod skarpe konkurrenter som James Read og Skandinavisk. Jeg synes jo det er dejligt, specielt fordi jeg har kendt de to kvinder bag pudderdåserne i utallige mange år. De er Danmark’s førende Skønheds Bloggere, nok faktisk de originale Beauty Bosser. Pudderdåsernes mærke, har få men effektive produkter. Deres alt i en fodcreme, består af fem aktive ingredienser, som blødgør, heler og hæmmer lugtfremkaldende bakterier. Det er endnu ikke en, jeg selv har prøvet. Men den skal uden tvivl testes i den nærmeste fremtid. Kæmpe stort tillykke til Katja og Helene!

INFLUENCERS’ CHOICE AWARD

Influencers’ Choice Award, er en helt specielt kategori. Jeg synes jo selv, det er den største ære af dem alle. Men jeg er nok også lidt partisk, for det er jo ikke særlig mange år siden jeg selv sad i dommerpanelet til Influencers’ Choice. I år var virkelig intenst, for der var så utrolig mange fantastiske produkter nomineret. Jeg havde selv et stort antal, af personlige favoritter. Men det var FOREO med deres nytænkende UFO, der løb afsted med sejren. UFO er en maskebehandling, som kan pleje huden med en 90 sekunders ansigtsbehandling, som eftersigende skulle være på salonniveau. FOREO beskriver den, som værende et mere effektivt alterntiv til sheet masks. Jeg synes uden tvivl at med deres innovative produkt, er det en velfortjent sejr. Deres konkurrenter var blandt andet Olaplex Shampoo No. 4, Vita Liberata's Beauty Blur, RAAW by Trice, The Ordinary og den sejeste Skinlight lysterapimaske fra Medicoline Health and Beauty Awareness.

ÅRETS SPA

Danish Beauty Award handler om alle former for skønhed og derfor er der også kategorien: Årets Spa, hvor vinderen var ingen anden end Marienlyst strandspa. Jeg fik æren af, at lægge smukke Kathrine’s makeup til anledningen, som er teamleder på Marienlyst. Så igen, måske var jeg partisk? Men de har altså også bare gjort det så godt, med deres fuldkommen overdådige renovering, der er lokaliseret i de smukkeste omgivelser - og så har de også nogle exceptionelle priser og tilbud, som gør at alle kan være med. De var også op imod nogle konkurrenter, der virkelig kan noget! Blandt andet Kurhotel Skodsborg og Hotel Vejlefjord.

ÅRETS BEAUTY ACCESSORY

Årets Beauty Accessory gik til ingen anden end Dyson’s Airwrap og jeg tror også det her billede er favoritten, ud af dem alle. Hold nu kæft, et skønt hold! Vi har alle hørt om Dyson før, enten kender man deres legendariske støvsuger, ellers kender man deres legendariske hår tools. Lige gyldig hvad, er Dyson noget af de ypperste indenfor begge områder. Dyson’s Airwrap en alt i en: hårbørste, glattebørste, rundbørste og et krøllejern. Det er en teknologi, der ikke bruger varme, der ellers normalt ødelægger håret. Udover det er den også kendt for, at selv de dummeste til hår, kan finde ud af lave en pæn frisure med Airwrap. Så det vil sige mig. Deres konkurrenter var blandt andet GHD's Platinum+ styler, Jordan's bæredygtige tandbørste og endnu engang Skinlight Lysterapimasken. Men Dyson har virkelig domineret markedet de seneste par år og det ser bare ud til, at de har tænkt sig at forsætte. Go Dyson!

ÅRETS NICHEDUFT

8502DD9D-DD48-4D30-B450-EFED5DE5EE27.JPG

Årets Niche Duft er også en, af mine favorit kategorier. Det er den kategori, hvor jeg altid er allermest spændt på at se de nomineret. Man er vel duftnørd. I år var de nomineret, meget mere underground og edgy, end de typiske Niche dufte som Diptyque og Jo Malone. Dem der løb med sejren, var 27 87 Perfumes, med deres unikke duft #HashTag. Ja, den hedder #Hashtag. Også med hashtagget. Noget jeg synes er ret sjovt, er at det er en duft, der er inspireret af de Sociale Medier. Noterne er også nogle af mine favorit noter, den er fyldt med violet blade i toppen, den pudret Iris i hjertet, cedertræ og musk i bunden. Iris og Musk er uden tvivl en vinder kombination! Jeg kender 27 87, fordi de bliver forhandlet i Magasin. Men har faktisk ikke udforsket deres duftunivers helt endnu, så det er min næste mission. Nogle af deres konkurrenter var Zarko med Cloud No. 2, Etat Libre d'Orange med I AM TRASH og ÆTHER XTRÆM.

GOODIEBOXPRISEN 2019

E48F40AF-12B0-40AE-A82C-2E84C4D6A6CB.JPG

Sidst men ikke mindst, Goodieboxprisen! Det er også en helt speciel pris, fordi den er udvalgt af Goodiebox’s egen kunder. Det forgår således, at Marts boksen består af nomineret til Danish Beauty Award, som forbrugerne så skal teste og derefter stemme på deres favorit. Vinderen blev Karmameju, med deres HERO pH Solution 02. Deres HERO produkt er også en favorit, hjemme hos mig. Den går ind og balancere huden’s pH, den er genial at bruge efter badet og jeg bruger den også på min hovedbund, som har en tendens til at blive let irriteret. Karmameju er et af mine favoritmærker og Mette som står bag Karmameju, er et af mine favorit mennesker. Når jeg ser hende, går der lidt fan girl i mig. Hun er så SEJ, smuk og yndefuld. En sand rollemodel, indenfor skønhedsbranchen. Deres konkurrenter bestod af: Ritual Happy Foaming Shower Gel, Rodial Dragon's Blood Cleansing Water og Sandstone Scandinavia Mascara Intense.

Hvis I har lyst til at se alle kategorierne, de nomineret og vinderne til Danish Beauty Award 2019, kan i klikke her eller følge @DanishBeautyAward på instagram. Og ellers, så der ikke andet at gøre end at begynde nedtællingen til næste år!