Beauty Discoveries of April

Produkt markeret med * er sendt om gave.

Produkt markeret med * er sendt om gave.

Jeg havde egentlig lovet mig selv, at jeg ikke skulle købe en overdrevet mængde af skønhedsprodukter i år 2019. Derfor er April virkelig ikke, et af mine mest stolte måneder. Men når det er sagt, så har jeg virkelig fået opdaget nogle faste favorit produkter. Det er egentlig ironisk at jeg laver det her indlæg, for jeg har altid hadet idéen om “månedlige favoritter”. Hvor ofte har et normalt menneske, 10 nye favoritter om måneden? Jeg har altid fået fornemmelsen af, at det i mange tilfælde var påtvunget. Det er det sikkert også, derfor skal I ikke forvente en decideret månedlig favorit indlæg fra mig. Jeg er vanedyr, jeg holder mig oftest til det jeg kender bedst. Men i April måned, der har jeg virkelig fundet nogle perler, som jeg er utrolig glad for at have introduceret til min kollektion.

YSL neglelak: Watch Me Nude. Pris: 195,-
Jeg elsker Yves Saint Laurent’s bud på neglelakker, det er nok en af mine absolut yndlings formularer. Den her måned, er jeg blevet genforenet med sidste års favorit farve. Watch Me Nude, gør det åbenbart for mig. Det er en mere nedtonet sommer udgave, af en koral farve, med en tilpas mængde nude vibes. Den er unik, men ikke alt for iøjnefaldende. Det er en genial minimalistisk måde, at bære farve på. Et quick shoutout til deres quick dry top coat, som også ses på billedet. Når man er doven og slet ikke gider bruge tid på at lakere neglene, er den genial til at gøre det til en hurtig process.
*Amazing Space Oil Infusion: Apricot. Pris: 450,-
Jeg har i lang tid været på jagt efter, den helt perfekte ansigtsolie. Jeg har sensitiv og irriteret hud og alle de olier jeg har formået at falde for, har efterladt min hud ked af det. Amazing Space’s olie, er den første i rigtig lang tid, der ikke forsager en reaktion. Den er lavet med ekstrakt fra aprikos kerner og regnskovsplanter. Den siges at lindre sensitiv hud, hvilket jeg virkelig synes den har. Min hud er langt mindre irriteret, jeg har ikke længere problemer med tekstur og huden er blevet meget mere jævn. Udover det, så er Amazing Space nok også et favorit mærke for April måned. Jeg har været så heldig at fået lov til at udforske deres univers og I skal glæde jer alle til de fremtidige indlæg.
Charlotte Tilbury Luxury Palette: Pillow Talk. Pris: 430,-
Det her var en af de ting, hvor jeg overhovedet ikke havde brug for den. Men lige siden Pillow Talk blev lanceret, hvor det i første omgang var Limited Edition, har jeg bare længdes efter den. Selvom ingen andre Charlotte Tilbury paletter, nogensinde før har fanget min opmærksomhed. CB’s øjenskygge formular, er ikke særlig revolutionerende. Den er “bare” udemærket. Men farverne derimod, er utrolig skønne og forfinet. Det er rigtig prinsesse farver, som bare er den perfekte partner in crime til forår og sommertiderne. Den er også bare så let at gribe ud efter, når man gerne vil ligne man har prøvet, når man faktisk slet ikke har.
By Kilian: Good Girl Gone Bad Travel Refill 30ml. Pris: 1100,-
Ikke at jeg mangler parfume, jeg tror jeg har nok til at vare en livstid, men Good Girl Gone Bad var bare for lækker til at modstå. En sand floral duft, med min yndlings tuberose. Sensuel, flirtende - ikke helt en bad girl, men hun fanger hele lokalet med sin mystiske elegance. Det er min første By Kilian duft, men bestemt ikke min sidste. Back To Black, er nu også sat på ønskelisten. Kilian’s duftunivers er nytænkende, interessant og flakonerne er en fryd for øjet. Det forhandles lige nu kun i Illum, hvis man vil fysisk ind og opleve duftuniverset.

Danish Beauty Award 2019

Så blev det endelig tid til, at vi skulle feste i skønhedens navn! Det er min absolut yndlingstid på året. Det er ikke noget bedre, end at tilbringe en hel aftnen, med Danmark’s største beauty nørder. Der er fantastisk mad og dejlig vin, endnu bedre underholdning og vigtigst alt, den dejligste cocktail af skønne mennesker. Hele pointen med Danish Beauty Award, er heller ikke så tosset endda. Det handler jo om at hylde de mennesker og mærker i skønhedsbranchen, der gør det ekstra godt. Så i anledningen af en fabelagtig aften, med en helt masse fabelagtige vindere, vil jeg i det her indlæg dele mine personlige favorit vindere med Jer alle.

ÅRETS KROPSPLEJEPRODUKT - POPULÆR

Aften startede allerede ud i god stil, da pudderdåserne hev prisen hjem i kategorien “Årets Kropsplejeprodukt - Populær” med deres Alt i en fodcreme. De var oppe imod skarpe konkurrenter som James Read og Skandinavisk. Jeg synes jo det er dejligt, specielt fordi jeg har kendt de to kvinder bag pudderdåserne i utallige mange år. De er Danmark’s førende Skønheds Bloggere, nok faktisk de originale Beauty Bosser. Pudderdåsernes mærke, har få men effektive produkter. Deres alt i en fodcreme, består af fem aktive ingredienser, som blødgør, heler og hæmmer lugtfremkaldende bakterier. Det er endnu ikke en, jeg selv har prøvet. Men den skal uden tvivl testes i den nærmeste fremtid. Kæmpe stort tillykke til Katja og Helene!

INFLUENCERS’ CHOICE AWARD

Influencers’ Choice Award, er en helt specielt kategori. Jeg synes jo selv, det er den største ære af dem alle. Men jeg er nok også lidt partisk, for det er jo ikke særlig mange år siden jeg selv sad i dommerpanelet til Influencers’ Choice. I år var virkelig intenst, for der var så utrolig mange fantastiske produkter nomineret. Jeg havde selv et stort antal, af personlige favoritter. Men det var FOREO med deres nytænkende UFO, der løb afsted med sejren. UFO er en maskebehandling, som kan pleje huden med en 90 sekunders ansigtsbehandling, som eftersigende skulle være på salonniveau. FOREO beskriver den, som værende et mere effektivt alterntiv til sheet masks. Jeg synes uden tvivl at med deres innovative produkt, er det en velfortjent sejr. Deres konkurrenter var blandt andet Olaplex Shampoo No. 4, Vita Liberata's Beauty Blur, RAAW by Trice, The Ordinary og den sejeste Skinlight lysterapimaske fra Medicoline Health and Beauty Awareness.

ÅRETS SPA

Danish Beauty Award handler om alle former for skønhed og derfor er der også kategorien: Årets Spa, hvor vinderen var ingen anden end Marienlyst strandspa. Jeg fik æren af, at lægge smukke Kathrine’s makeup til anledningen, som er teamleder på Marienlyst. Så igen, måske var jeg partisk? Men de har altså også bare gjort det så godt, med deres fuldkommen overdådige renovering, der er lokaliseret i de smukkeste omgivelser - og så har de også nogle exceptionelle priser og tilbud, som gør at alle kan være med. De var også op imod nogle konkurrenter, der virkelig kan noget! Blandt andet Kurhotel Skodsborg og Hotel Vejlefjord.

ÅRETS BEAUTY ACCESSORY

Årets Beauty Accessory gik til ingen anden end Dyson’s Airwrap og jeg tror også det her billede er favoritten, ud af dem alle. Hold nu kæft, et skønt hold! Vi har alle hørt om Dyson før, enten kender man deres legendariske støvsuger, ellers kender man deres legendariske hår tools. Lige gyldig hvad, er Dyson noget af de ypperste indenfor begge områder. Dyson’s Airwrap en alt i en: hårbørste, glattebørste, rundbørste og et krøllejern. Det er en teknologi, der ikke bruger varme, der ellers normalt ødelægger håret. Udover det er den også kendt for, at selv de dummeste til hår, kan finde ud af lave en pæn frisure med Airwrap. Så det vil sige mig. Deres konkurrenter var blandt andet GHD's Platinum+ styler, Jordan's bæredygtige tandbørste og endnu engang Skinlight Lysterapimasken. Men Dyson har virkelig domineret markedet de seneste par år og det ser bare ud til, at de har tænkt sig at forsætte. Go Dyson!

ÅRETS NICHEDUFT

8502DD9D-DD48-4D30-B450-EFED5DE5EE27.JPG

Årets Niche Duft er også en, af mine favorit kategorier. Det er den kategori, hvor jeg altid er allermest spændt på at se de nomineret. Man er vel duftnørd. I år var de nomineret, meget mere underground og edgy, end de typiske Niche dufte som Diptyque og Jo Malone. Dem der løb med sejren, var 27 87 Perfumes, med deres unikke duft #HashTag. Ja, den hedder #Hashtag. Også med hashtagget. Noget jeg synes er ret sjovt, er at det er en duft, der er inspireret af de Sociale Medier. Noterne er også nogle af mine favorit noter, den er fyldt med violet blade i toppen, den pudret Iris i hjertet, cedertræ og musk i bunden. Iris og Musk er uden tvivl en vinder kombination! Jeg kender 27 87, fordi de bliver forhandlet i Magasin. Men har faktisk ikke udforsket deres duftunivers helt endnu, så det er min næste mission. Nogle af deres konkurrenter var Zarko med Cloud No. 2, Etat Libre d'Orange med I AM TRASH og ÆTHER XTRÆM.

GOODIEBOXPRISEN 2019

E48F40AF-12B0-40AE-A82C-2E84C4D6A6CB.JPG

Sidst men ikke mindst, Goodieboxprisen! Det er også en helt speciel pris, fordi den er udvalgt af Goodiebox’s egen kunder. Det forgår således, at Marts boksen består af nomineret til Danish Beauty Award, som forbrugerne så skal teste og derefter stemme på deres favorit. Vinderen blev Karmameju, med deres HERO pH Solution 02. Deres HERO produkt er også en favorit, hjemme hos mig. Den går ind og balancere huden’s pH, den er genial at bruge efter badet og jeg bruger den også på min hovedbund, som har en tendens til at blive let irriteret. Karmameju er et af mine favoritmærker og Mette som står bag Karmameju, er et af mine favorit mennesker. Når jeg ser hende, går der lidt fan girl i mig. Hun er så SEJ, smuk og yndefuld. En sand rollemodel, indenfor skønhedsbranchen. Deres konkurrenter bestod af: Ritual Happy Foaming Shower Gel, Rodial Dragon's Blood Cleansing Water og Sandstone Scandinavia Mascara Intense.

Hvis I har lyst til at se alle kategorierne, de nomineret og vinderne til Danish Beauty Award 2019, kan i klikke her eller følge @DanishBeautyAward på instagram. Og ellers, så der ikke andet at gøre end at begynde nedtællingen til næste år!

3 favourite fragrances for summer

Jeg er jo lidt af en duftnørd, hvis jeg selv skal sige det. Jeg elsker at opleve dufte, sådan helt opleve dem, ligesom man oplever alle nye sanseindtryk, fordi de tillader mig at gå igennem hele følelsesregistret. De visuelle billeder det kreere i mit hoved, alt fra minder til inspiration, er altid eventyrlige. For mig er dufte en kunstform i sig selv, en kunstform man virkelig kan personliggøre og det er også en af grundende til, at jeg godt kan lide at investere i parfumer.

Nu hvor solen kommer frem, går der sommer i alle danskere. De farverige kjoler og nederdele bliver købt (nogen er endda taget i brug, selvom graderne måske ikke matcher helt endnu), fregnerne bliver synlige, makeup rutinen bliver friskere og selvfølgelig, skal man også have opdateret sin duft garderobe, det er da logik! Så derfor har jeg tilladt mig, at børste støvet af sommerduftene på min reol og dele mine 3 favoritter, så I forhåbentligt kan blive inspireret. Det er ikke endnu en Chloé eller Marc Jacobs duft som jeg byder ind med, de er alle set før. Mine favoritter er mere niche og eksklusive, hvilket betyder at man bare kan personliggøre dem endnu mere. Chancen for at din veninde eller din moster har præcis den samme duft eller worst case scenario, alle tre dufte - den er minimal. Let’s hit it!

Pivoine Suzhou

Pivoine Suzhou af Armani Privé. 100ml: 995,- Forhandles fysisk i Magasin Lyngby, Kgs. Nytorv og Illum.

Pivoine Suzhou af Armani Privé. 100ml: 995,- Forhandles fysisk i Magasin Lyngby, Kgs. Nytorv og Illum.

Armani Privé er det ypperste indenfor Haute Couture dufte, og de er uden tvivl de mest raffineret og personliggjorte dufte på markedet. Hvis I har læst mit tidligere indlæg om Privé. Læs: Pierre De Lune, Rouge Malachite - vil I også vide at Armani Privé er min første og største rigtige kærlighed, indenfor parfumer. Pivoine Suzhou, er en duft ud af fire dufte fra Le Eaux kollektionen, som alle fire er en fortolkning af naturens overdådige haver. Som man måske kan høre i navnet, er Pivoine Suzhou inspireret af de asiatiske haver - og asien er generelt et sted, hvor Mr. Armani får meget af sin inspiration fra. Pivoine Suzhou er den type duft du fanger i luften, mens du desperat prøver at udpege hvem der har den på, bare så du kan notere navnet ned og løbe til den nærmeste butik. Duften man ikke glemmer, når den først har været en nær. Toppen indebærer saftige noter fra hindbær og mandarin, hjertet er en eksploderende buket af pæoner og rose, mens bunden er bygget på sødme og sensualitet med hjælp fra Patchouli og Amber. Det er en forfriskende let og balsamerede duft, men med karakter nok til at være unik og tidsløs. Den er elegant, utrolig feminin og kan både tages fra dag på kontor til aften på cocktail bar. Det er en crowd pleaser, et garanteret hit og det er den duft jeg har fået næsten alle mine veninder på!

Gardenia Rattan

Gardenia Rattan   af Aerin. 50ml: 820,- 100ml: 1145,- Forhandles fysisk og online i Magasin.

Gardenia Rattan af Aerin. 50ml: 820,- 100ml: 1145,- Forhandles fysisk og online i Magasin.

Aerin - barnebarn til Estée Lauder, har også sit bud på en eksklusiv duft kollektion. En kollektion, med forholdsvis lette, simple og florale dufte og størstedelen af dem, ville egentlig være passende til foråret og sommeren. Mange af Aerin’s dufte er skabt, med henblik på minder fra hendes barndom, specifikt med hendes farmor Estée. Ud af alle Aerin duftene, banker mit hjerte specielt for Gardenia Rattan. Top noterne er syntetiske hav noter og pæoner, hav noterne giver duften en beachy vibe, dog bliver pæonerne overdøvet af gardenia og tuberose i hjertet, som er de dominerende blomster noter i parfumen. Tuberosen er med til at give duften en cremet tone, som næsten bliver “skin-like”, med musk og amber i bunden som binder duften og gør den jordnær og varm. Jeg læste at en person beskrev duften som “sommer på flaske” og det er egentlig den mest akkurate måde for mig, at få jer til at visualisere duften. Gardenia Rattan er en legende floral duft, der skal bæres, med den helt perfekte blomstrede sommerkjole, mens man cykler ned af København’s gader med vin og jordbær i cykelkurven, for at mødes med sin kærlighed i Frederiksberg have.

Pomélo Paradis

Pomélo Paradis   af Atelier Cologne. Pris: 30ml: 450,- 100ml: 820,- 200ml: 1230,- Forhandles fysisk i Illum.

Pomélo Paradis af Atelier Cologne. Pris: 30ml: 450,- 100ml: 820,- 200ml: 1230,- Forhandles fysisk i Illum.

Atelier Cologne er den fineste kærlighedshistorie, mellem to franskmænd der mødtes og forelskede sig i den forstryllende storby New York. Deres kærlighed blev bygget op på, at de begge havde en passion for cologne. Hele konceptet bag deres dufte, er en moderne nyfortolkning af den aller første Eau De Cologne som var kreeret i 1709 af en italiensk parfumør. Atelier Cologne havde i sinde, at lave en cologne med mere karakter og intensitet, end set før og de har de gjort, kaldet Cologne Absolue. Alle duftene, indeholder en individuel og ofte romantisk historiefortælling. Ud af de mange skønne dufte Atelier Cologne byder på, er Pomélo Paradis min personlige favorit. Den er så opløftende, at man ikke kan andet, end at blive glad! Stjerne ingredienserne består af pink grapefrugt fra Florida, mandarin fra Italien og vetiver fra Haiti. Det er en autentisk og rig duft, den er helt og aldeles sin egen. De fleste citrus dufte kan ofte blive for syntetiske og skarpe - Pomélo Paradis har ingen syntetisk fornemmelse men derimod den helt rigtig kombination af det søde, det sprudlende og det saftige.

Samtale Køkkenet

Samtale Køkkenet

Dette indlæg er i samarbejde med Desenio. Jeg er ikke betalt for at skrive indlægget, men har fået plakater i gave. Hvis I bruger koden “lisakastleen” får i 25% på Desenio, gælder fra d. 16 til d. 18 April. Gælder ikke rammer, handpicked/samarbejder/personaliseret plakater.

Lisa & Linea

Jeg har boet i min lille et værelses, i over to år. I starten havde jeg lidt idéen om, at det kun skulle være midlertidligt. At jeg efter to år, ville flytte i noget større, med en altan og med en stue, hvor jeg faktisk kunne have et spisebord. Når man hele tiden tænker på, hvad der “snart skal ske”, bliver man helt forelsket i tanken, at jeg helt glemte at se mulighederne i min lille firkant. Til sidst gik det op for mig, at en større lejlighed nødvendigvis ikke ville gøre mig gladere, hvert fald ikke i forhold til de større udgifter der også følger med. Så derfor besluttede jeg at fokusere på min lille firkant og gøre den til et hjem i stedet. Jeg tilkaldte min to selvstændige amatør håndværkere, Patrick og Gitte og vi gik i gang, med en uges langt projekt. Jeg delte hele håndværker forløbet med jer på instagram @LisaKastleen, hvor min veninde skrev og kaldte det for “samtale køkkenet”. Den klang, den kunne jeg godt lide. Et sted der bød op til lange aftener med kaffe, hygge og snakkeri om alt fra helt det dybe til absolut ingenting. Det er præcis det, jeg gerne ville have ud af min oase.

Samtale køkkenet, er et mismatch af forskellige træsorter og sorte elementer. Men det jeg synes der skaber stemningen, det er plakaterne, som også køre sit helt eget køkken tema med: “Coffee Menu”, fordi her i køkkenet skal man skal fandeme kende sin kaffe! “Red Wine Guide”, for man skal også kende sin vin. Sidst men ikke mindst, “Dancing” for her, skal man kunne være fri, spille højt musik og danse så grimt som man vil. Jeg synes det giver det helt rigtige udtryk af god dansk hygge og der er ikke noget der giver mig mere glæde, end at sidde herude efter en arbejdsdag og/eller en Chico dag, helt i fred med en kaffe i hånden. Det er de små daglige øjeblikke, der inspirerer mig mest.

Diary From California

IMG_3593.jpg

Det er efterhånden et par måneder siden, at mit rejsehold - Jannie, Vivien, Ravi og jeg tog ud og udforskede Californien. Vi tager altid dertil, for at bo i Los Angeles. Hvor jeg dog bare elsker og forguder den by, af hele mit hjerte. Der er intet andet sted, der kan give mig den fornyet energi og motivation, som Los Angeles kan. Den her omgang valgte vi dog, at udforske mere af Californien’s smukke sider og nu sidder jeg tilbage med en følelse af, at jeg slet ikke kan få nok. Da vi kom hjem, prøvede jeg endda at finde huse til salg nær Yosemite. Altså, det var selvfølgelig bare ren drømmetænkning. Idéen om at flygte fra realiteterne herhjemme og bygge et helt nyt liv op et andet sted, med helt nye relationer, det er altså er fristende (og skræmmende). Det jeg prøver at sige det er, at hvis jeg en dag skulle få nosserne til at tage på eventyr med Chico, kan I nok finde mig i på et bjerg i Californien.

IMG_3710.jpg

Men for at vende tilbage til emnet, så tog vi afsted i November, på min fødselsdag. Det er nok den bedste tur, som jeg længe har haft. Vi startede med at nyde Los Angeles, spise fantastisk mad, besøgte Melrose Avenue og alt fra danske Nialaya og kære Jannik, til Maxfield og Glossier og så drog vi mod Las Vegas. Inden Las Vegas, stoppede vi ved The Hoover Dam, fordi why not! Jeg ved ikke hvad der er med mig og udsigt til noget majestætisk, men det gør mig altid så følelsesladet. En af de mest mindeværdige ting, var bare at stå der, i stilheden. Det blev Hoover Dam, fordi vi havde ikke rigtig plads i tidsplanen, til at tage til Grand Canyon, og ærligt kunne vi heller ikke rigtige overskue turismen.

IMG_3700.jpg
IMG_3752.jpg

Da vi ramte Vegas, var det meningen at vi skulle i byen og gå helt amok, med drinks og bling i ægte Vegas stil. Men vi endte på et Casino, hvor vi sad fast i flere timer og vandt tusindvis af kroner. Sammenlagt, vandt vi 31.000 kr i roulette. Det er nok det vildeste adrenalin kick, jeg har prøvet. Specielt fordi vi sidder der og er total grønne og vi forstår først halvanden time inde i spillet, hvad det er vi nogenlunde fortager os. Jeg tror stadigvæk ingen af os, helt har fattet what went down. Vi tog ikke videre i byen den aften, fordi hvis alkohol først kom i spil, var der bestilt de dyreste flasker. Nej du, vi skulle investere. Eller, jeg skulle investere.. I Chanel!

Facetune_05-11-2018-16-28-35.jpg

Tilbage til Los Angeles, og vi har slowed down. Det der er fedt ved byen, er at man bare er helt fucking chill. Jeg føler mig altid så balanceret, når jeg kører på Pacific High Way, mens PCH af Jaden Smith flyder højt ud af højtalerne. Ja, man er vel corny. Vi er ikke de store turister, når vi er i LA. Vi tager ikke til Universal Music Studios, Disney Land og Hollywood skiltet er heller ikke særligt imponerende. I stedet så spillede vi Virtual Reality, hvor vi skulle redde planeten, vi kørte på elektroniske løbehjul gennem Venice Beach, vi spiste lækkert mad i Malibu, drak drinks med gamle og nye venner i Hollywood og vigtigst af alt nød vi hinandens selskab.

IMG_4342.jpg
852FC268-7B60-4429-96F1-F83E0EAECC46.jpg

Dagen kom så, hvor vi besluttede os for at tage til Yosemite. Og selvom intet var planlagt, vitterligt; vi sneg os ind på en fuldt booked campingplads, sov i en bil i minusgrader og blev sikkert næsten spist af en bjørn, så var det godt nok betagende smukt og en uforglemmelig oplevelse. Byerne omkring Yosemite, de er så fine og selvom det kun er 5 timer fra Los Angeles, føles det uberørt. Menneskerne er så ægte, intet virker materialistisk. Energien, den var bare helt speciel og ægte amerikansk. Det er nærmest som om, at man er spolet tilbage i en tid, uden teknologi. Det skal lige siges, at klokken 2 om natten endte vi med at køre fra campingpladsen, for at finde det nærmeste hotel der havde et værelse ledigt. Vi vækkede bestyrende, i hans campingvogn, som lå placeret midt ude i ingenting. Det var faktisk den helt perfekte afslutning, på en gyserfilm.

IMG_4014.jpg
IMG_4778.jpg

Da morgnen nærmede sig, kørte vi videre for at besøge min Kusine. Hun bor i Monterey, som nok er den fineste by af dem alle. Vi ankom lige inden solen gik ned - og fik slet ikke oplevet hele byen, sådan rigtigt. Men vi spiste god mad og røg vandpibe ved et bål, mens vi snakkede og grinte. Et fint moment, hvor ingen bekymringer fandt sted. Det er et sted, som jeg uden tvivl skal tilbage til. Monterey er byen, hvor de der rigtig dårlige kærlighedsfilm, man kan se på netflix, de burde blive optaget. For set udefra, virker alting bare så perfekt.

E4A9D770-0510-4FB2-AFB0-B61EC73689E6.jpg

Efterfølgende tog vi tilbage til The City Of Angels, vi sagde vores farvel. Spiste den mest forrygende Sushi som festmåltiden, med udsigt til byen. Jeg blev syg undervejs, så jeg var faktisk forholdsvis irritabel. Hvis jeg ikke havde længdes efter min egen seng så meget, så havde jeg nok også grædt lidt. Og så drog vi tilbage og landede på dansk jord, hvilket altid føles helt forkert. Jeg elsker Danmark, det gør jeg virkelig. Men kender I den der følelse af hjem? Det har jeg, når jeg er i Californien. Først der, føler jeg mig rigtig hjemme.