Bulletproof Face Mask favourites!

Produkt markeret med * er sendt om gave.

Produkt markeret med * er sendt om gave.

Ansigtsmasker er nok min absolut favorit ting, når det gælder hudpleje. Og jeg er ikke den eneste der synes det, for i år 2017 var “masks” det mest google søgte indenfor hudpleje kategorien. Jeg er så vild med, at ansigtsmasker er blevet trendy og hip, for jeg elsker hele ritualet, som det indebærer. Der er ikke noget bedre end at komme hjem efter en lang dag på arbejdet, fjerne makeuppen (yaaas gawd!), få den rigtige maske på og så bare flade ned i sofaen i 20 minutter, i total stilhed med en god bog. Udover det også giver ro i sindet for mig og en pæn hud - så er det også bare lidt sjovere at lege med, end alt andet i hudpleje. Fordi jeg elsker ansigtsmasker så meget og endelig har fundet dem, jeg ikke kan leve uden, så tænkte jeg at det var til sin ret at jeg delte mine 3 skudsikre masker, that is always coming through for a girl in need.

Aesop Blue Chamomile Facial Hydrating Masque, 340,-
Den kommer i en utrolig smuk flakon (som alt fra Aesop) med en pumpe, som er et stort plus i bogen for mig. Som den dovne sjæl jeg er, elsker jeg alle de små kneb til at gøre hverdagen mere overskuelig. Den dufter stærkt af lavendel, noget som jeg personligt er fan af, fordi det virkelig beroliger mit sind og stimulerer mine sanser. Men hvis man ikke er til stærke botaniske dufte, vil man muligvis finde det irriterende. Det er en maske som er markedsføres til en tør hudtype - men for mig er slet ikke fugtgivende nok til en tør hudtype, i den danske vinterperiode. Derfor bruger jeg den personligt selv om sommeren, grundet dens lette gel konsistens som både virker beroligende og afkølende på huden. Den er specielt genial, hvis man har brugt dagen ude i solen. Den efterlader overfladen af huden blød, med en let glød og kan også bruges hvis man har en sensitiv hudtype. Det er helt klart en ansigtsmaske, hvor man skal bruge den regelmæssigt for det bedste resultat. Så det kræver man som menneske, er konsistent med sin hudpleje rutine. En bonus fact at vide om masken er, at det faktisk har taget Aesop over 25 år at udvikle og fuldende formularen, I love dedication!

kaka.jpg

*Amazing Space Beauty Sleep Mask, 380,-
Jeg har en tendens til at være doven, når det gælder hudpleje. Jeg ved udenmærket godt, at det ikke er stedet at være doven, men jeg har mine øjeblikke. Når jeg ikke har fået givet min hudpleje den ekstra kærlighed, i løbet af ugen, så er Amazing Space’s Beauty Sleep Mask min redningsmand. Når min hud er trist og grå og makeuppen ikke lægger sig, som den skal - klasker jeg den her bad boy på inden sengetid og vågner op med den fineste, glødende, gennemfugtet og bløde hud. It’s magic, baby og passer præcis på navnet, det ligner man har fået den dejligste skønhedssøvn. Ligesom med Aesop’s maske, indeholder den en duft af lavendel og også ylang og grape, så det er den mest afslappende følelse man får i kroppen, lige inden sengetid. I ved nok også godt, at Amazing Space er en af mine nyeste besættelser. Jeg er helt forelsket, i deres holistiske univers og jeg elsker idéen om, at man tager spa-følelsen med hjem, i sine egne omgivelser. Jeg elsker generelt også at støtte vores lokale danske mærker, for vi gør det fandeme godt her i Danmark.

Giorgio Armani Crema Nera Extrema Terra Pantelleria, 840,-
Jeg har mine klassiske fugtboostende masker fra Amazing Space og Aesop, men fugt er ikke altid nok og der kommer Armani’s Terra Pantelleria i spil. Det er en eksfolierende ler maske, som også går ind og dybderenser. Jeg får aldrig rigtig urenheder, men jeg får ret ofte talgknopper, rødme og irritation. Specielt fordi jeg ofte tester forskellige produkter, og min hud er på den sensitive og tørre side. Det er min huds måde at sige, at jeg lige skal stoppe og tage en pause. Så når min hud reagerer på den måde, fjerner Terra Pantelleria altid alle tegn på talknopper og irritation. Den udjævner min hud, helt til perfektion. Jeg kan specielt godt lide at bruge den, dagen før jeg skal lægge en fuld makeup til specielle anledninger, fordi resultatet altid bliver meget mere forfinet. Den kan bruges af alle hudtyper, er specielt god hvis man har tendens til urenheder og så efterlader masken huden blød og fornyet. Den er mit quick fix solution og skuffer aldrig!