Life

Diary From California

IMG_3593.jpg

Det er efterhånden et par måneder siden, at mit rejsehold - Jannie, Vivien, Ravi og jeg tog ud og udforskede Californien. Vi tager altid dertil, for at bo i Los Angeles. Hvor jeg dog bare elsker og forguder den by, af hele mit hjerte. Der er intet andet sted, der kan give mig den fornyet energi og motivation, som Los Angeles kan. Den her omgang valgte vi dog, at udforske mere af Californien’s smukke sider og nu sidder jeg tilbage med en følelse af, at jeg slet ikke kan få nok. Da vi kom hjem, prøvede jeg endda at finde huse til salg nær Yosemite. Altså, det var selvfølgelig bare ren drømmetænkning. Idéen om at flygte fra realiteterne herhjemme og bygge et helt nyt liv op et andet sted, med helt nye relationer, det er altså er fristende (og skræmmende). Det jeg prøver at sige det er, at hvis jeg en dag skulle få nosserne til at tage på eventyr med Chico, kan I nok finde mig i på et bjerg i Californien.

IMG_3710.jpg

Men for at vende tilbage til emnet, så tog vi afsted i November, på min fødselsdag. Det er nok den bedste tur, som jeg længe har haft. Vi startede med at nyde Los Angeles, spise fantastisk mad, besøgte Melrose Avenue og alt fra danske Nialaya og kære Jannik, til Maxfield og Glossier og så drog vi mod Las Vegas. Inden Las Vegas, stoppede vi ved The Hoover Dam, fordi why not! Jeg ved ikke hvad der er med mig og udsigt til noget majestætisk, men det gør mig altid så følelsesladet. En af de mest mindeværdige ting, var bare at stå der, i stilheden. Det blev Hoover Dam, fordi vi havde ikke rigtig plads i tidsplanen, til at tage til Grand Canyon, og ærligt kunne vi heller ikke rigtige overskue turismen.

IMG_3700.jpg
IMG_3752.jpg

Da vi ramte Vegas, var det meningen at vi skulle i byen og gå helt amok, med drinks og bling i ægte Vegas stil. Men vi endte på et Casino, hvor vi sad fast i flere timer og vandt tusindvis af kroner. Sammenlagt, vandt vi 31.000 kr i roulette. Det er nok det vildeste adrenalin kick, jeg har prøvet. Specielt fordi vi sidder der og er total grønne og vi forstår først halvanden time inde i spillet, hvad det er vi nogenlunde fortager os. Jeg tror stadigvæk ingen af os, helt har fattet what went down. Vi tog ikke videre i byen den aften, fordi hvis alkohol først kom i spil, var der bestilt de dyreste flasker. Nej du, vi skulle investere. Eller, jeg skulle investere.. I Chanel!

Facetune_05-11-2018-16-28-35.jpg

Tilbage til Los Angeles, og vi har slowed down. Det der er fedt ved byen, er at man bare er helt fucking chill. Jeg føler mig altid så balanceret, når jeg kører på Pacific High Way, mens PCH af Jaden Smith flyder højt ud af højtalerne. Ja, man er vel corny. Vi er ikke de store turister, når vi er i LA. Vi tager ikke til Universal Music Studios, Disney Land og Hollywood skiltet er heller ikke særligt imponerende. I stedet så spillede vi Virtual Reality, hvor vi skulle redde planeten, vi kørte på elektroniske løbehjul gennem Venice Beach, vi spiste lækkert mad i Malibu, drak drinks med gamle og nye venner i Hollywood og vigtigst af alt nød vi hinandens selskab.

IMG_4342.jpg
852FC268-7B60-4429-96F1-F83E0EAECC46.jpg

Dagen kom så, hvor vi besluttede os for at tage til Yosemite. Og selvom intet var planlagt, vitterligt; vi sneg os ind på en fuldt booked campingplads, sov i en bil i minusgrader og blev sikkert næsten spist af en bjørn, så var det godt nok betagende smukt og en uforglemmelig oplevelse. Byerne omkring Yosemite, de er så fine og selvom det kun er 5 timer fra Los Angeles, føles det uberørt. Menneskerne er så ægte, intet virker materialistisk. Energien, den var bare helt speciel og ægte amerikansk. Det er nærmest som om, at man er spolet tilbage i en tid, uden teknologi. Det skal lige siges, at klokken 2 om natten endte vi med at køre fra campingpladsen, for at finde det nærmeste hotel der havde et værelse ledigt. Vi vækkede bestyrende, i hans campingvogn, som lå placeret midt ude i ingenting. Det var faktisk den helt perfekte afslutning, på en gyserfilm.

IMG_4014.jpg
IMG_4778.jpg

Da morgnen nærmede sig, kørte vi videre for at besøge min Kusine. Hun bor i Monterey, som nok er den fineste by af dem alle. Vi ankom lige inden solen gik ned - og fik slet ikke oplevet hele byen, sådan rigtigt. Men vi spiste god mad og røg vandpibe ved et bål, mens vi snakkede og grinte. Et fint moment, hvor ingen bekymringer fandt sted. Det er et sted, som jeg uden tvivl skal tilbage til. Monterey er byen, hvor de der rigtig dårlige kærlighedsfilm, man kan se på netflix, de burde blive optaget. For set udefra, virker alting bare så perfekt.

E4A9D770-0510-4FB2-AFB0-B61EC73689E6.jpg

Efterfølgende tog vi tilbage til The City Of Angels, vi sagde vores farvel. Spiste den mest forrygende Sushi som festmåltiden, med udsigt til byen. Jeg blev syg undervejs, så jeg var faktisk forholdsvis irritabel. Hvis jeg ikke havde længdes efter min egen seng så meget, så havde jeg nok også grædt lidt. Og så drog vi tilbage og landede på dansk jord, hvilket altid føles helt forkert. Jeg elsker Danmark, det gør jeg virkelig. Men kender I den der følelse af hjem? Det har jeg, når jeg er i Californien. Først der, føler jeg mig rigtig hjemme.

At miste min mor..

Mor

I Oktober måned d. 26, er det 9 måneder siden, at min mor gik bort. Lige nu står jeg ved min vindueskam, lytter til blæsten og prøver ihærdigt på, at udtrykke alle mine indelukket følelser. Selvom jeg normalt aldrig holder kæft, er det her det eneste, som der giver mig en klump i halsen. Jeg har så mange ting jeg vil sige og alligevel, kan jeg intet sige. Af en eller anden årsag, har jeg fået det hele begravet langt væk i min underbevidsthed. I ved, det der med at jeg rent faktisk mistede min mor.

Gennem hele min opvækst, har det altid bare været mor og jeg. Hun var lidt, en form for alt i en person. Min mor og min far, min bedste ven, mit sikkerhedsnetværk og min rollemodel. Lige siden jeg var lille, har jeg været bevidst omkring døden. Min største frygt har altid været, at miste min mor. Det var noget som der virkelig hjemsøgte mit lille hoved meget på daglig basis, fordi det altid bare havde været hende og jeg og uden hende, ville jeg være alene. Ordet “alene”, er nok i sidste ende min værste fjende. Det store spørgsmål var jo: hvem skulle så forkæle mig med kærlighed, bekymre sig, hjælpe mig, lytte til mig, grine med mig og forstå mig, som kun en forældre kan.

Jeg kan tydeligt huske, hvordan min mor fortalte mig, at hun havde fået kræft. Jeg var lige kommet hjem fra et krydstogt i Caribien. Mor kom til kræftudredelse, kort efter jeg tog afsted, hun ville bare ikke ødelægge min ferie med at fortælle mig det. Da jeg så endelig kom hjem og hun skulle ramme mig med de dårlige nyheder, stod vi i køkkenet. Jeg kunne mærke hvor bange hun var, bare ud fra hendes ansigtsudtryk og jeg kan huske, at jeg bare udelukkede alt. Min mor havde ikke kræft - og hvis hun har, så er det ved gud ikke slemt! Mor er jo urørlig. Men sandheden var bare, at det faktisk var ret så seriøst. Det fandt vi ud af, kort tid efter. Hun havde lungekræft, det var i stadie 4 og det var små-cellet. Så kort sagt, var det en aggressiv ondsindet fucking form for cancer, som altså betød at hun var terminal, uhelbredelig.

MIN MOOOR

Hun endte med at kæmpe, i et år og 9 måneder, indtil hun fik fred. Mange beskriver det altid, som at man “tabte kampen mod kræften”. Men min mor tabte ingen fucking kamp, så er det sagt. Jeg så hende kæmpe dag ind og dag ud og hun stoppede aldrig. Selv da hun lå, i sine sidste timer og svingede ind og ud af bevidsthed, kæmpede hun. Hun kæmpede for livet, til det allersidste og det er det stærkeste, jeg har at holde fast i. Hun gav aldrig op. Jeg var så stolt af hende og jeg gentog det uafbrudt, selv da hun ikke kunne svare mig. Den eneste grund til, at mor til sidst gav slip, var fordi jeg befalede at hun fandt fred, og ikke fordi kræften overvandt.

At fortælle den vigtigste person i mit liv, at nu var det altså på tide hun gav slip og fandt fred og så se hende trække vejret, en sidste gang, er nok noget af det hårdeste, jeg nogensinde kommer til at opleve. For når alt kommer til alt, var det sidste jeg synes hun skulle, at "give slip". Men inderst inde vidste jeg, at det var det hun havde brug for at høre. Min accept. Når det så er sagt, er jeg er bare så taknemmelig for, at mor og jeg gennemgik det sammen. Lige som at hun var der, da jeg trak vejret for første gang, var jeg der, da hun trak sit sidste og det synes jeg, at der er noget poetisk og fint over.

Og alt dette skete altså, for 9 måneder siden. Det er uvirkeligt, for det føles først og fremmest som en drøm, som om det aldrig skete og alligevel, som om det hele skete i går. Min mor blev kun 53 år. Hun ville havde fyldt 54 år d. 5 November. Vi ville havde spist brunch og fejret hende i stor stil, med en klassisk gyser film, fordi det ville hun havde valgt. Hvis jeg kender hende ret, var det nok blevet den nye saw film, for kvinden elskede fandeme saw! Og D. 1 November, bliver jeg 23 og det kommer til at være min første fødselsdag, uden min mor. Og så kommer julen. Så kommer et års dagen. Hold nu kæft, det er fandeme tarveligt. Det er uretfærdigt og det er for tidligt. Men jeg er ikke et sekund i tvivl om, at hun er med mig gennem hvert et skridt jeg tager, for jeg kan mærke hende, selv lige nu. Som jeg altid siger, så har jeg i det mindste den stærkeste form for skytsengel, man kan have. For hvem kan passe bedre på mig spirituelt, end min mor?

When new things happen.

IMG_1153-1

Som mange af jer nok er klar over, så har jeg fået arbejde i Magasin og for L’Oréal. Jeg har faktisk allerede arbejdet der, I snart et halvt år, hvilket er helt sindssygt, for jeg føler seriøst at jeg startede i går. Jeg har været det man kalder for en “Fragrance Advisor”, hvilket betyder jeg har vejledt kunder i parfumer. Jeg har altid haft en speciel kærlighed til dufte og de minder, som dufte bringer og har været så glad, for den udvikling jeg har gennemgået i dufte-afdelingen hos Magasin.

Men det skal selvfølgelig ikke være nogen hemmelighed, at jeg har størst ekspertise indenfor makeup. Det er jo først og fremmest makeup, som der er hele grunden til, at jeg blev forelsket i skønhedsuniverset. Så derfor er jeg så glad for at kunne fortælle jer alle, at jeg fra næste uge starter hos Giorgio Armani som Beauty Advisor! Jeg har slet ikke kunne få min arme ned, siden jeg modtog tilbuddet. At arbejde med makeup, har altid haft en speciel plads i mit hjerte. Men at det så også, at for et af de stærkeste og mest indflydelsesrige mærker i industrien, gør det nok nærmere til drømmejobbet.

Så det var egentlig bare det, jeg ville fortælle jer alle! Synes forresten også, at I alle skal kigge forbi Giorgio Armani på Kgs. Nytorv og få lagt en fabulous makeup hos mig! Yderligt så har bloggen været stille, jeg ved det. Min samvittighed, har det ikke helt så godt med det. Men jeg har planlagt en masse fantastiske indlæg, som snart kommer jeres vej - og så kan I også altid følge med på instagram @ LisaKastleen, hvor jeg også laver små hyggelige tutorials på min Insta Story!

WE WON!!!

IMG_6581(1)

Jeg har ikke været helt god til at opdatere bloggen de seneste par måneder, hvilket er noget som har irriteret mig grænseløst. Jeg har haft brug for en pause fra alt der hedder sociale medier - og lige da jeg følte mig klar til at komme ind i min gamle blogger vane, så blev min mor indlagt med en meget slem infektion. Da vi så troede alt var okay og hun var kommet hjem, faldt hendes blodtryk og stofskifte, så nu er hun under indlæggelse igen. Jeg savner hende så meget. Det hele har været rigtig svært for mig at håndtere, fordi det egentlig bare føles som om hele min verden falder sammen, men jeg vil langsomt komme back in the game og jeg håber I har tålmodighed med mig.

Men hele det her indlæg skal egentlig ikke handle om min personlig situation, det skal nemlig handle lidt om Justin Bieber Danmark. Beliebers var nemlig nomineret til The Voice ’16 og jeg er så glad for at kunne offentliggøre at vi VANDT! Personligt synes jeg også selv at beliebers fortjente prisen, specielt efter alt det den kære Justin Bieber har udsat sine fans for. Vi blev overrasket med prisen inde i The Voice studiet, hvor vi bare troede vi skulle snakke lidt om vores podcast show. Det var så fucking awesome! Så stort tillykke til jer alle, I er så fucking cool og tak fordi I giver mig muligheden for at opleve alle de sindsyge livsændrende events, det betyder utrolig meget for mig.

__________________

5 PERSONLIGE FACTS OM MIG

IMG_4632(1)

1) Min store drøm er at kunne leve af min blog og min youtube, men jeg vil utrolig gerne tage det til the next level. Selvom mode, skønhed og musik er tre store passioner jeg har, vil jeg virkelig gerne inkludere ‘motivational speaking’. Jeg har en stor drøm om at gøre en forskel og er en person med ekstrem meget livserfaring og holdninger i bagagen, som jeg gerne vil dele ud af. Nogle af de emner jeg gerne vil snakke om, omhandler blandt andet at ‘break the stigma’, at være anderledes, at stræbe efter perfektion for at passe ind i society, om racisme, mobning og om næstekærlighed.

2) Jeg er en meget kompleks person med en kompleks tankegang og er faktisk også utrolig hyper sensitiv. Det er dog kun de færreste som der ved det, fordi jeg sjældent snakker om mine følelser. Personligt så hader jeg at virke svag og derfor er skrøbelighed og sårbarhed ikke en del af mit ordforråd. Det er blandt andet også derfor musik har en stor betydning for mig, for det er en terapeutisk oplevelse og den måde, som jeg bearbejder sorg.

3) Jeg er så stor fan af stjernetegn, at jeg har mit eget tegn tatoveret. Jeg elsker at fordybe mig i den verden og det er noget, jeg stræber efter konstant at lære mere om. Jeg er personligt selv Skorpion, vi er kendt for at være det stærkeste stjernetegn, hvilket nok er derfor jeg ikke bryder mig om at vise sårbarhed. Vi bliver set på som utilnærmelige og mystiske, men det er fordi vi har en meget stor påskønnelse og forståelse for kærlighed og derfor er det kun de fortjente, der bliver lukket helt ind. Vi er ofte også ret intense og de eneste stjernetegn som kan acceptere og direkte beundre vores intensitet, det er fisken og krebsen. Så hvis du er fisk eller krebs, så vil jeg gerne være din ven.

4) I starten af mine teenage år, endte min mor og jeg med at være hjemløse. Vi boede i et telt i to uger, hvor vi derefter lånte en camping vogn hvor vi boede i fra slut April til September, senere hen røg vi på krisecenter og der boede vi i et halvt år, hvor vi derefter endelig fik tilbudt en lejlighed. Det er ikke noget jeg snakker om, men det var en ekstrem hård periode. Jeg begyndte at udvise en meget rebelsk attitude og blev kriminel - men den person der hjalp mig med at komme på rette spor, det var faktisk Justin Bieber. Hans livshistorie minder meget om min og hans succes lærte mig derfor, at jeg aldrig nogensinde måtte give op.

5) Efter min mor fik diagnosen småcellet lunge cancer, er jeg begyndt at udvikle angst. Det har egentlig gjort at rigtig mange ting som jeg plejede at elske, det er blevet svært for mig. Derfor har jeg nu taget et helt andet værktøj i brug, nemlig vejen til mindfulness. Jeg starter småt ud for ikke at overvælde mig selv og meditere derfor hver morgen. Hvis i gerne selv vil opnå mindfulness, så kan jeg anbefale jer guide bogen ‘calm’, som er fucking sej og så basic at den kan købes i Urban Outfitters. You’re welcome.

__________________