FRESH START

kakadue.jpg

Som I nok alle har lagt mærke til, så har jeg været væk fra de Sociale Medier. Jeg har været “væk” i to år, men jeg har tænkt på jer i alt den tid. Tænkt på bloggen - den verden, der i så mange år har fascineret mig. Den verden, jeg altid kunne fordybe mig i, med et nysgerrigt sind og et hjerte fyldt med passion. Det var som om, at da min mor hun gik bort, gav jeg fuldstændig slip på mig selv, mit gamle jeg og altså også på bloggen. Jeg endte med at glemme min identitet, da jeg skulle tilpasse mig ind i en helt ny rutine og en helt ny hverdag. Der var så mange ting jeg skulle gøre, så meget jeg skulle lære og det var alt sammen overvældende ovenpå et knust og ensomt hjerte. Først skulle min pause oprindeligt kun havde været på 3 måneder, 3 måneder blev til et halvt år og pludselig, så er to år fløjet hurtigt som et lyn. Selvom jeg går og slår mig selv i hovedet over, at jeg lod det gå så langt ud, så tror jeg faktisk, at det var det jeg havde brug for. Bare at trække stikket ud, og glemme mig selv for en stund.

To år er længe at være på “standby” og som tiden er gået, er jeg nok heller ikke helt det samme menneske, i engang fulgte. Jeg er selvsikre, skarpere, en del mere erfaren og har endnu mere blod på tanden, end nogensinde før, så jeg håber at i stadigvæk har lyst til at følge med. Jeg har gået og glædet mig så meget til, at kunne færdiggøre mit nye design (tak til Patrick Pankalla) og gøre det her til en realitet. Først nu føles det virkeligt og Jeg håber inderligt at I kan lide det. Det gør mig så glad, at jeg endelig kan sige, at der er noget nyt i vente og det er en rejse, som I allesammen skal med på. Det bliver så fucking fantastisk! Så velkommen til min nye blog, er vel egentlig bare det jeg prøver at sige. Velkommen til mit nye univers.