Armani

My Armani To Go Cushion Foundation

Armani To Go Cushion Foundation.   Pris: 525,- Refill: 365,-

Armani To Go Cushion Foundation. Pris: 525,- Refill: 365,-

Cushion foundations overtog vesten et par år tilbage, med Lancôme som front runner. Giorgio Armani er efterfølgende også kommet med sit bud, på en Cushion Foundation og den er gået hen og blevet en nødvendighed i min taske. Armani Beauty er uden tvivl det mærke, som er de absolut bedste, når det gælder foundation og base produkter. Hvilket også bare betyder at man som kunde og super-fan, altid har ens forventninger skruet højt op. Når man har sat en høj standard, skal standarden opholdes og hvis der er noget Mr. Armani kan, så er det at opretholde en standard. Alt hvad han lancerer, det er altid gennemført, til den mindste detalje og en fryd for øjet. De smukke filosofier, omkring alt hvad han skaber, er altid inspirerende og bidrager til en elegant oplevelse, når man indrager Armani i sine hverdagsrutiner.

C45B0A89-4BF3-4FFE-949B-6D980625BE3E.jpg
The Armani secret to stay perfect on the go. More than a Cushion compact, a must have accessory for face to be beautifully perfect anytime and anywhere.
— Linda Cantello, Creative Director

Giorgio Armani finder generelt, meget af sin inspiration fra kvinder og specielt deres ubesværet elegance. Måden en kvinde kan bære sig selv på og overtage et lokale, med en simpel skønhed. Så da Armani skulle skabe en Cushion foundation, skabte han den selvfølgelig også ud fra idéen om en specifik type kvinde og det var vigtigt for ham, at teknologi, design og funktionalitet mødtes og udgjorde det perfekte produkt, til den travle kvinde som altid er on-the-go. Den skulle være sleek, let at have med og lækker i designet, for intet andet ville være godt nok. Udseendet med deres ikoniske røde farve, som den øjenfangende detalje, er intet mindre end sexet og luksuriøs - og så er formen på designet faktisk inspireret af Mr. Armani’s ikoniske couture håndtasker. Teksturen skulle være silkeblød og teknologien skulle være effektiv og plejende, let at opbygge og lægge lag på lag, men med den helt rigtige “no makeup” sensation.

Og som altid, så lever den op til deres ord. Jeg bruger altid min To Go Cushion i løbet af dagen, til at touch up med. Både når jeg er på arbejde, eller når jeg har en speciel anledning. Lige meget hvor meget jeg bygger op, sætter den sig aldrig kaget eller fremhæver min huds tekstur. Jeg kan endda også lægge lag på lag i løbet af dagen, oven på en puder. Den dækker nok til, at min hud er udjævnet og ingen rødme titter frem, men uden at det ligner jeg har makeup på. Den giver huden en naturlig glans, et finish som hverken kan beskrives som matte, satin eller dewy - men i sandheden nok bare skin like. Eller som Armani ville sige, så giver den en silkeglød. Jeg bliver ofte komplimenteret på min hud og at den er så fin, men faktisk skyldes det Armani’s foundations. Det er let at have et smuk base der stadigvæk ligner hud, når man har de rigtige produkter. Den er også en cushion, som faktisk er egnet til næsten alle hudtyper, fra tør, normal til kombineret. Deres To Go Cushion er også genial, fordi det er en essens-i-foundation-formel som på normal dansk betyder, at den også indeholder plejende ingredienser, som typisk er set i essenser - som Hyaluronsyre, en af min yndlings ingredienser, der fungerer som en fugtbinder og Glycerin som er en fantastisk ven, til at behandle tør, rå og irriteret hud. Det her lyder corny, men jeg bliver nød til at sige det - it’s a product, with a purpose!